Vision for Sindal privat børnehus Myretuen

Vi er et hus med et stort hjerterum og husrum, vi gør meget ud af, at det enkelte barn og deres familie føler sig tryg og velkommen i vores hus. Vi ønsker en ro og harmoni i huset, med hjemlig hygge f.eks. levende lys og hjemmebag Vi inddrager og anerkender børnene i de daglige gøremål, så de fornemmer at der er brug for dem, at de er vigtige i de ting vi foretager os og oplever følelsen af, at være en del af et fællesskab hvor alle har en værdi.

Børn har brug for udfordringer, men samtidige opleve tryghed og omsorg, børn skal føle sig set og forstået og skal have ret til at udvikle sig forskelligt og i forskelligt tempo. 
Barnet skal have medindflydelse/medbestemmelse i hverdagen. Fx ved at vi følger børnenes spor og har lege/aktiviteter med plads til børnenes ideer. 
Nærværende og engagerede voksne der sammen med børnene skaber grobund for legen og læringsrum, der både kan tage udgangspunkt i det enkelte barns behov men også have fokus på fællesskabet. Værdiord for vores hus
- Hygge, nærvær og trivsel allerede fra børn (og forældre) træder ind i institutionen. 
- At møde barnet i "børnehøjde"
- Fleksibilitet og imødekommenhed 
- Samarbejde og rummelighed imellem børn og voksne
- Lyttende, nærværende og interesserede voksne
- Fællesskabsfølelse, at være en del at noget/at være sammen om noget
- Positiv og god tone mellem børn og voksne